Boffa Barbaresco Casot 2005

Boffa Barbaresco Casot 2005

Beskrivelse

Nebbiolo er druen i Barbaresco. I gode årgange, store og kraftige og meget holdbare. Den har noget
blomme og kirsebær over sig, når den er ung, men udvikler sig senere med lidt trøffelsmag, som i
øvrigt også gror tæt på Alba (altså trøflerne) i bakkerne ved Monforte.
Nebbioloen er en senhøstet super kvalitetsdrue, der kan spores helt tilbage til ca. år 1235. At den var vigtig, viser historien fra 1400 tallet: man straffede folk for at nedskære eller ødelægge stokkene med: 1. gang en advarsel, 2. gang afhuggede man højre hånd og 3. gang hang man i snoren. Så værdifuld regnede man allerede dengang druen.
Barbaresco er en af Italiens helt store rødvine og, som sammen med Barolo, får det bedste frem i
Nebbioloen. En Barbaresco er typisk 5-10 år om at nå toppen, men kan lagres helt op til 15-20 år. Man bør ikke snyde sig selv for at prøve en enkelt flaske eller 2 for at se, om man overhovedet er til den slags vin. Under alle omstændigheder er det en klassiker, som man i hvert fald en enkelt gang i livet bør prøve.
Boffa's Vigna Casot:
Meget kraftig og robust vin, rig på garvesyre, der er en snært af tjære , der er sødme, tobak, men frisk og ren i munden. Kræver for at få det fulde udbytte, en dekantering på en 5-6 timer, men så hører man også englene.

Gastronomi

Capretto arrosto. Spidstegt gedekid. Brasato al Barbaresco : oksekød som marineres og simres i
Barbaresco, vildt. Rødt kød, lagrede oste, og især trøffelretter

Vin noter

Farve: Granatrød
Duft: Fin intens,æterisk,delikat,aroma
Smag: Tør,meget afbalancerede tanniner, frisk og ren
Druer: Nebbiolo
Cru Mark: Vigna Casot. Vest vendt.
Binding: Guyot
Jordbund: Kalk – og lerholdig
Fremstilling: Manuel plukning, traditionel – ståltanke – 12 – 18 mdr.i nordisk egefade 2000/2500 l.
Servering: 18°
Alkohol: 14%
Flasker: ca.3600

Kr. 325,00